Redigerar Hensbacka – Barmose – Hensbacka

En ring sluttes

'''''Hensbacka är ett välkänt namn bland nordiska arkeologer. I denna artikel får vi följa med Axel Deng Johansson från Lundby i Danmark på hans studier om Hensbackakulturen. Axel är bördig från Munkedal och är en av av Munkedals Hembygdsförenings danska medlemmar'''''
[[Fil:Karta Stenåldersboplatsen på Hensbacka.jpg|miniatyr]]
[[Fil:Axel Deng.jpg|vänster|miniatyr|Axel Deng]]
Når man fra Uddevalla kører mod Munkedal og har passeret Hogstorp, ser man oppe i bakken Hensbacka Herrgårds gule 1700-tals hovedbygning. Hensbacka har givet navn til Vestsveriges œldste stenalderkultur, [[Hensbackakulturen]].

For 11.000 år siden var landet endnu trykket ned efter vœgten af istidens mœgtige gletschere (1) , og havet steg hurtigt som følge af isafsmeltningen. Dets bølger skyllede ind over Hensbackas nuvœrende gårdsplads, og stranden la i hestefoldene i ca. 75 meters højde over nutidens hav. Dalgangen med E 6-an var et sund, og udenfor mod vest var åben skœrgard. Senere hœvede landet sig hurtigere end havstigningen, og dagens landskab blev til.

Da strandlinjen for 11.000 år siden la omkring 75 m-kurven, var landet omkring Hensbacka gård en lavvandet havbugt, beskyttet mod kolde vinde af berg i nord og øst. Det har vœret en ideel boplads for fangstfolk, som kunne lande deres bade på den grunde strand. Fra indlandet kom den bœk med frisk vand, som senere har skåret sig ned i den dybe ravine øst for gården. Måske var de her om vinteren, hvor de kunne jage ren og älg i højlandet mod nordøst. Om sommeren kunne de fiske og jage sœl og småhval i skœrgården udenfor.

Hensbackakulturens fangstfolk var kommet fra syd. De var efterkommere efter senistidens renjœgere, som tog nyt land i brug, efterhanden som istidens gletschere smeltede tilbage mod Skandinaviens indland. I fundene er kun bevaret flint. Vi kender ikke deres harpuner af horn, som de må have jaget havdyrene med. Deres karakteristiske redskaber er skiveøkser (små økser tilhugget af flintskiver) og i den tidlige periode pile med skafttunge, senere blot med skråt tildannet spids, lancetformede spidser.
[[Fil:Skivökse fra Hensbacka.jpg|miniatyr|Skivøkse fra Hensbacka]]
I 1910 købte Martin Larsson Hensbacka. Han var født i Åbo, Finland 1878. Larsson var meget interesseret i arkœologi, og i årene på Hensbacka indsamlede han omkring 7.000 flintredskaber og -afslag pa agrene ovenfor garden. Han tegnede kort over fundpladserne og inddelte dem med numre på de enkelte agre. Fundene donerede han senere til Arkeologiska Museet i Goteborg sammen med et manuskript ''Fynd från Hensbacka,'' hvor han tolker fundene som bevis for en bosœtning i en meget tidlig del af stenalderen. Denne datering var arkœologer i Skåne og Danmark dog ikke enige i. Bortset fra et udgravet fund fra Tosskärr pa Tjörn var alle Hensbackakulturens fund udœkkede overfladefund, der ikke kunne dateres. De sydskandinaviske arkœologer mente desuden ikke, at skiveøkser kunne vøre samtidige med skafttungepile og lancetspidser.
[[Fil:Pil med skafttunge fra Hensbacka.jpg|vänster|miniatyr|Pil med skafttunge fra Hensbacka og forslag till skaeftning]]
Kusken pa Hensbacka var Johan Albin Karlsson, der sammen med hustruen Amanda Johansdotter havde 8 børn. Den œldste i denne flok var min far, Axel Verner Johansson, født 1896. I 1915 var han elev på Hensbacka, men af ukendte årsager udvandrede han dette år til Danmark. I Danmark gjorde han hurtig karriere på store gårde, kun afbrudt 1921 af soldatertiden i Göteborg. I 1927 blev han gift med min mor, Karen Pedersen Degn, og samme år blev han godsforvalter pa godset Tågerup i Sønderjylland. I 1935 var han godsforvalter pa godset Grundet ved Vejle, hvor jeg blev født i 1935.

Jeg blev uddannet som folkeskolelœrer, men arbejdede også som arkœolog. I årene 1967 - 1971 udgravede jeg en tørvedœkket boplads i Barmose på Sydsjœlland. Det var rester af en lille hytte, som havde vœret beboet i kort tid, måske blot en sommer. C14-dateringer af trœkul fra hyttens ildsted angiver en alder på mindst 10.000 år. Også i dette fund var økserne skiveøkser og pilespidserne lancetspidser. De kunne nœppe vœre efterladt indenfor hyttens begrœnsede areal på 6 x 5 m med årtusinders mellemrum. I de samme år udgravede man tilsvarende tørvedœkkede fund på Almeö i Hornborgasjön og i

Duvensee mose i Nordtyskland, der alle kunne C 14-dateres til omtrent samme alder som Barmose-pladsen.

Professor C. J. Becker fra Københavns Unisersitet gjorde mig opmœrksom på Barmose-fundets lighed med Hensbackakulturen og skaffede mig stipendium til en studierejse i 1971 til Bohusläns Museum i Uddevalla og Arkeologiska Museet i Goteborg. Studierne dette og følgende år af de mange fund her overbeviste mig om, at Barmose-fundet var samtidigt med den senere del af Hensbackakulturen. Under opholdene i Sverige lœrte jeg en rœkke arkœologer, at kende, som også forskede i Hensbackakultur. Det var Åke Fredsjö, Carl Cullberg, Hans Kindgren, Bengt Nordqvist, Stephan Larsson og Leif Arvidsson. I dag er der almindelig enighed om, at Hensbackakulturen skal dateres til prœboreal tid for 11.700 år til 10.000 år siden.

I 1972 kørte Åke Fredsjö mig med kone og børn til Hensbacka. Det var mit forste besøg på gården, som dengang var Skogsgymnasium. Jeg skrev i gœstebogen: ''Her sluttes en cirkel Hensbacka - Jylland - Barmose - Hensbacka.'' Samme sommer kom jeg hjem til far og fortalte, at jeg havde vœret på Hensbacka. "Jamen, der var jeg jo elev i 1915", sagde han. "Sa har du jo vœret der, mens Hensmar samlede de flintredskaber, som jeg har studeret i Göteborg", sagde jeg. Jo, han kunne nok huske, at ejeren gik oppe på agrene og fandt noget, men han hed ikke Hensmar, men Larsson. Det var ganske sandt, for først i 1923 antog Martin Larsson navnet Hensmar, dannet af Hensbacka og Gull ''mar'' Fjorden. Desvœrre døde far i november samme år, så vi fik aldrig talt mere om Hensbacka.

Senere har jeg besøgt Hensbacka mange gange uden aning om, at jeg havde talrige kusiner i nœrmeste omegn: 1 i Saltkällan, 4 i Munkedal, 1 i Uddevalla og 1 i Hällvadsholm. Det var hembygdsforskaren Margit Lindqvist, som etablerede kontakten, og i oktober 2006 telefonerede kusinen Berne Johansson fra Saltkällan til den ukendte kusin i Danmark. Nu er jeg blevet medlem af en stor familie, slœgten efter Johan Albin Karlsson og Amanda Johansdotter pa Hensbacka !

''                                                                                                     Text: Axel Degn Johansson''

''Ordförklaring:''

''1) Gletschere betyder glacieär''


Axerl Degn Johansson







                                  

Pil med skafttunge fra Hensbacka                                  Skivøkse fra Hensbcke

og forslag till skaeftning   


'''Krisitn!   Dessa två bilder är  förminskade i word-dokumentet'''
[[Kategori:Munkedalsbygden]]
[[Kategori:Munkedalsbygden 10-2]]